Risotto med ising og asparges

5.5/6 rating (4 votes)
Risotto med ising og asparges

Du skal bruge

  • 500 g grønne asparges
  • 450 g isingfilet
  • 1 lille løg
  • 2 spsk olivenolie
  • 4 dl risottoris
  • 1 dl hvidvin eller tør vermouth
  • 1 tsk revet citronskal
  • 3-4 tsk trisk citronsaft
  • 1 bundt hakket purløg
  • 1 spsk hakket citrontimian (eller alm. timian)


Sådan gør du

  • Bræk enderne af aspargesene. Skær hovederne af aspargesen i 3 cm's længde, og skær resten i tynde skiver.
  • Skær isingfileterne i tykke strimler
  • Hak løget fint. Svits løæget i 1 spsk olivenolie i en gryde, uden at det tager farve.
  • Tilsæt ris, svits et øjeblik, og tilsæt vin eller vermouth. Kog til væsken næsten er væk.
  • Tilsæt 1-2 dl kogende vand, og kog risene under omrøring. Tilsæt hele tiden mere vand, når risene er kogt næsten tørre.
  • Bring 4 dl vand med ½ tsk salt i kog i en pande, og kog aspargesene i vandet i 2 min. Tilsæt fisken, sluk for blusset, og lad fisken trække færdig heri.
  • Smag risottoen til med salt, peber, citronskal og citronsaft, og supplér med vandet fra panden, som asparges og fisk har kogt i, til risottoen er cremet i konsistensen. Risene skal være møre, men med en lille hård kerne i midten ligesom pasta al dente.
  • Vend forsigtigt asparges og fisk med hakket purløg, citrontimian og olivenolie.
  • Anret risottoen på tallerkener eller et stort fad, og fordel asparges og fisk over risottoen. Servér straks.
Tip: I stedet for vand kan du anvende tynd fiskefond.

Tip: I stedet for ising kan du anvende skærising, rødspætte, skrubbe eller rødtunge.

Leave a comment

Please login to leave a comment. Optional login below.