Ørred bagt med krydret brødkrumme

4.5/6 rating (2 votes)
  • Til: 4 personer
  • Visninger: 3557
Ørred bagt med krydret brødkrumme

Du skal bruge

Kartoffelfad med mandeldressing:
1 kg nye kartofler
500 g cherrytomater
3 spsk olivenolie
saft af 1 citron
2 fed hvidløg
10 smuttede mandler
½ bundt persille
1 tsk salt
peber
1 bundt forårsløg

Ørred med krydret brødkrumme:
1 skive hvedebrød
½ bundt persille
1 tsk revet skal af en usprøjtet citron
½ tsk korianderfrø
½ tsk salt
peber
450-500 g ørredfilet
2 tsk olivenolie
 
Tilbehør: Godt brød


Sådan gør du

Kartoffelfad med mandeldressing:
  • Tænd ovnen på 225 grader.
  • Skur eller skrab kartoflerne, og halvér dem. Halvér tomaterne. Læg kartofler og tomater mellem hinanden i et ildfast fad smurt med lidt olie.
  • Blend olivenolie, citronsaft, hvidløg, mandler, persille, salt og peber til en ensartet dressing. Fordel dressingen over kartofler og tomater.
  • Dæk fadet med stanniol, og bag i ovnen i 40 min.
  • Snit forårsløgene, og drys over kartoflerne.
Ørred med krydret brødkrumme:
  • Blend hvedebrød, persille, citronskal, korianderfrø, salt og peber i en foodprocessor eller minihakker, til det bliver til en helt jævn lysegrøn brødkrumme.
  • Skær ørredfileten i 4 stykker og læg dem i et ildfast fad med bagepapir. Drys brødkrummen over fiskestykkerne i et jævnt lag, og dryp med olie.
  • Bag fisken i ovnen ved 225 grader i 13 min.
Servér fisk og kartoffelfad med godt brød.

Tip: I stedet for ørred kan du anvende laks.

Leave a comment

Please login to leave a comment. Optional login below.

Nyeste dessert opskrifter

Nyeste drinks opskrifter

Find

Søg

Søgeord

PARTNERSKABER

For annoncører

Websites

søren gammelmark