Kørvelpandekager med fiskefars og rejer

4.0/6 rating (1 votes)
  • Til: 4 personer
  • Sværhedsgrad: Mellem
  • Klar på: 45 min
  • Visninger: 3297
Kørvelpandekager med fiskefars og rejer

Du skal bruge

  • 1 bundt kørvel
  • 3 æg
  • 1/4 tsk salt
  • 125 g hvedemel
  • 3½ dl letmælk
  • 1 spsk smør eller rapsolie til stegning
  • 150 g rejer
  • 400 g færdig fiskefars
  • 2 røde peberfrugter
  • 5 tomater
  • 2 chili
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk olivenolie
  • 8 skorzonerødder
  • 2 dl letmælk
  • 1 lille bundt persille

Tilbehør:
  • Godt brød


Sådan gør du

  • Hak kørvelen. Kom kørvel, æg, salt, mel og mælk i blenderen, og blend, til dejen er glat og flot grøn.
  • Bag 4-5 pandekager af dejen i smør eller olie på en stor pande.
  • Hak rejerne groft, og bland dem i fiskefarsen.
  • Læg hver pandekage på et stykke folie. Smør pandekagen med fars, og rul den sammen. Rul folien stramt om pandekagen, og klem den sammen i enderne.
  • Læg rullerne i et ildfast fad, og fyld op med vand, så rullerne næsten er dækket
  • Bag rullerne i ovnen i 17 min. ved 175 grader.
  • Skær peberfrugter, tomater, chili og hvidløg i grove stykker. Svits alle grøntsagerne i 1 spsk olivenolie i en gryde, og lad dem stege ved svag varme, til de er helt møre.
  • Blend til en cremet konsistens, og smag til med salt og peber.
  • Skræl skorzonerødderne, skær dem i 3-4 stykker, og kom dem i en gryde med 2 dl mælk og vand, så det dækker. Tilsæt 1 tsk salt, og kog i 5 min. Hæld kogevandet fra.
  • Varm 1 spsk olivenolie op på en pande, og rist skorzonerødderne, til de er gyldne.
  • Tilsæt hakket persille, og krydr med salt og peber.
  • Skær kørvelpandekagerne i 3 stykker på skrå, så de kan stå op.
Servér med peberfrugtsauce, skorzonerødder og godt brød.

Leave a comment

Please login to leave a comment. Optional login below.

Nyeste dessert opskrifter

Nyeste drinks opskrifter

Find

Søg

Søgeord

PARTNERSKABER

For annoncører

Websites

søren gammelmark