Kartoffelstegt multe med kantarelsauce

3.5/6 rating (2 votes)
  • Til: 4 personer
  • Klar på: 25 min
  • Visninger: 2594
Kartoffelstegt multe med kantarelsauce

Du skal bruge

600 g multefilet uden skind og ben
1 æggeblomme
2 spsk hakkede krydderurter fx bredbladet persille, kørvel, basilikum, estragon
1-2 store kartofler
1½ spsk raps- eller olivenolie Kantarelsauce:
4 skalotteløg
1 spsk raps- eller olivenolie
600 g kantareller
2 dl hvidvin
½ liter hønsefond/bouillon
2 tsk majsstivelse
200 g babyspinat


Sådan gør du

  • Skær multefileten i 4 stykker.
  • Smør multestykkerne med æggeblomme, og drys med hakkede krydderurter.
  • Skræl kartoflerne. Skær nogle meget tynde skiver kartoffel med kartoffelskrælleren eller på rivejernet.
  • Læg kartoffelskiverne taglagt oven på fisken, og tryk dem godt sammen på fisken.
  • Varm olien op på en slip let-pande. Vend forsigtigt fisken med kartoffelsiden nedad på panden, og steg ved jævn varme, til kartoflerne er gyldenbrune og sprøde. Krydr med salt og peber, vend fisken om, og steg den 1 min.
Kantarelsauce:

  • Hak skalotteløgene fint.
  • Svits løgene i olien, tilsæt kantarellerne, og svits det hele et par min.
  • Tilsæt hvidvin, og lad den koge ind til det halve.
  • Tilsæt hønsefond/bouillon, og kog også den ind til det halve.
  • Opløs majsstivelsen i ½ dl vand, og jævn saucen under omrøring.
  • Tilsæt babyspinaten, og vend den rundt i saucen, til den lige akkurat falder sammen.
  • Smag saucen til med salt og peber.
Servér den kartoffelstegte multe med kantarelsauce, kartofler og godt brød.

Tip: Kan du ikke skaffe friske kantareller, kan du bruge 200 g tørrede kantareller. Kom dem i en skål med vand, så det dækker, og lad dem udbløde i 30 min.

Tip: I stedet for multe kan du anvende pighvar eller slethvar.

Leave a comment

Please login to leave a comment. Optional login below.

Nyeste dessert opskrifter

Nyeste drinks opskrifter

Find

Søg

Søgeord

PARTNERSKABER

For annoncører

Websites

søren gammelmark