Nigiri sushi

5.0/6 rating (4 votes)
  • Til: 6 personer
  • Visninger: 2111
Nigiri sushi

Du skal bruge

Opskriften er til 30 stk.
½ portion sushiris (se opskrift under Sushitips)
400-500 g laksefilet uden skind og ben
1-2 tsk wasabi (japansk peberrod, som købes som pulver eller i tube) 

Tilbehør:
Syltede ingefær i tynde skiver
Sojasauce
Evt. wasabi


Sådan gør du

  • Skær laksen i korte skiver på skrå, ca. 4 mm tykke.  
  • Kom koldt vand i en skål til at dyppe fingrene i. 
  • Fugt fingrene med lidt vand, og form de kogte ris til en lille oval risbolle i hånden. Tryk risene, til de hænger godt sammen. 
  • Smør lidt wasabi på den ene side af et stykke laks, og læg risbollen ovenpå. 
  • Tryk ris og fisk godt sammen, og anret nigiri sushien med fiske-siden opad på et fad.

Servér med syltede ingefær, sojasauce og evt. ekstra wasabi.

Tip:
Lav evt. en hel portion sushiris, brug halvdelen af risene til california rolls, og lav nigiri sushi af resten. I stedet for rå laks kan du bruge røget laks i skiver. Skær lakseskiverne i 4 cm brede stykker, så fisken kan dække det meste af risbollen. Brug 150-200 g røget laks til ½ portion sushiris.

Husk:
I modsætning til andre fisk til sushi-brug, behøver laks ikke at have været frosset ned ved minus 20 grader i mindst 24 timer.

Leave a comment

Please login to leave a comment. Optional login below.

Nyeste dessert opskrifter

Nyeste drinks opskrifter

Find

Søg

Søgeord

PARTNERSKABER

For annoncører

Websites

søren gammelmark