Sushi med lynsvitset tun

Du skal bruge
Opskriften er til 20 stk.
2 små løg
1 håndfuld frisk koriander
2 tunbøffer, ca. 200 g
2 tsk salt
2 tsk groft peber
2 tsk koreansk chilipulver (eller anden chilipulver)
200 g kogte sushiris (se opskrift her)
2 forårsløg
Sådan gør du
- Snit løget i tynde skiver, og hak korianderen groft.
- Stryg tunbøfferne med salt, peber og chili.
- Varm en pande eller grillpande op, så den er meget varm, og steg tunbøfferne meget hurtigt på begge sider, højst 30 sek.
- Svits derpå løg og koriander på panden i 1 min.
- Skær tunen ud i ½ cm tykke skiver.
- Tryk risene sammen i hånden til 20 små boller. Skyl hånden i koldt vand imellem hver bolle, så risene ikke hænger fast i fingrene.
- Klem en skive tun om hver risbolle.
- Kom en lille top svitset løg og koriander ovenpå tunen, og drys med fintsnittet forårsløg.
Husk: Når du anvender rå fisk til sushi, skal fisken have været frosset ned ved minus 20 grader i mindst 24 timer.